Cyberfusion ApS
Liseborg Toft 66, 8800 Viborg
CVR: 32269818
Tlf: 7199 9441
E-mail: [email protected]
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig på siden, redigerer din profil, logger ind, uploader billeder eller video, benytter siden til at skrive personfølsomme oplysninger, eller foretager køb via websitet.
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger, sende nyhedsbreve osv. såfremt du har samtykket til dette, at sørge for andre profiler kan finde dig og læse om dig for at se om de er interesserede, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt. Vi bruger også oplysningerne til at kontrollere indhold på siden, så vi kan forhindre ulovligt indhold og misbrug (se “Kontrol af billeder og video”), og til at behandle anmeldelser og klager (se “Anmeldelser og fjernet indhold”). Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Vi sørger bl.a. for, at passwords er envejskrypterede, og altså ikke bør kunne brydes. Vi krypterer også e-mail adresser for drastisk at vanskeliggøre, at disse kan identificeres efter evt. sikkerhedsbrud. Vores hostingfirma sørger for, at sikkerheden på serverne er i top – bl.a. er tilgang til databaser hermetisk lukket, så kun webserveren kan tilgå data. Vi har også lagt en stor indsats i at kunne modgå såkaldte SQL injection angreb, XSS angreb og meget andet. Slutteligt benytter vi en nyere udgave af SSL/TLS protokollen, der sørger for sikker kommunikation.
Vi opbevarer hovedsageligt de data, du selv har indtastet under oprettelse / redigering. Derudover opbevarer vi også dine seneste to IP-adresser, hovedsageligt for at kunne identificere evt. misbrug af siden. De oplysninger, du kan indtaste, er bl.a.:
De eneste oplysninger, der er krav for at kunne have en profil på siden, er profilnavn, e-mail, fødselsdato, køn, hvad du søger, IP adresse og postnummer. Ønsker du ikke at oplyse disse, kan du ikke have en profil på siden. De andre oplysninger er helt og aldeles frivillige.
Derudover opbevarer vi:
For at forhindre ulovligt indhold - herunder billeder af mindreårige og billeder, der er delt uden samtykke - kontrolleres billeder og video, der uploades til siden. Det gør vi både af hensyn til brugerne, fordi loven kræver det (bl.a. EU-forordningen om digitale tjenester), og fordi betalingsselskaberne (f.eks. Mastercard) stiller krav om det.
Kontrollen sker automatisk. En formindsket udgave af billedet (højst 300 pixels) sendes til analyse hos Google (Gemini Enterprise Agent Platform) og Sightengine. Behandlingen hos begge sker i EU. Analysen vurderer bl.a. graden af nøgenhed, antal personer og ansigter, og om der kan være tale om en mindreårig. Udbyderne behandler billederne på vores vegne efter en databehandleraftale og må ikke bruge dem til at træne deres systemer.
På baggrund af analysen og faste regler afgøres det, om billedet kan godkendes, om det kræver aldersverifikation, eller om det skal ses af en moderator. Billeder med mistanke om en mindreårig bliver altid set af et menneske. Er du uenig i en afgørelse om dit indhold, kan du altid kontakte os og få den vurderet af en medarbejder.
For at uploade visse typer indhold skal du bekræfte din alder og identitet med MitID. Det sker via vores MitID-broker Idura (tidligere Criipto). Vi modtager oplysningerne fra MitID, men gemmer kun:
Vi gemmer ikke dit navn, din fødselsdato eller dit CPR-nummer.
Alle - også personer uden profil - kan anmelde indhold. Vi bruger oplysningerne i anmeldelsen til at behandle den (senest 7 kalenderdage, se Klagepolitikken i vores Regler og betingelser, Del 3) og til at give anmelderen besked om afgørelsen. Vi oplyser ikke anmelderens identitet til den, der anmeldes.
Hvert trin i behandlingen registreres med tidspunkt, og med hvem der har behandlet sagen, så afgørelsen kan dokumenteres.
Indhold, der fjernes, opbevares i 90 dage og slettes derefter. Ved mistanke om ulovligt indhold opbevares det dog, så længe det er nødvendigt, og kan blive videregivet til politiet.
Klager du over en afgørelse, og sendes sagen videre til en uafhængig klageinstans, videregiver vi de oplysninger, der er nødvendige for, at instansen kan behandle klagen.
Vi udarbejder hver måned en rapport om anmeldelser og fjernet indhold til vores betalingsudbydere. Rapporten indeholder profilnumre, men ikke navne, kontaktoplysninger eller billeder.
Hvis du vælger at slette din profil, opbevarer vi dine data i op til 3 mdr. fra sletningsdatoen. Dette sker, da vi tit oplever at folk fortryder at have slettet deres profil og beder om at få den genoprettet. Senest 3 mdr. efter sletning af profil, slettes alle oplysninger pånær dit profilnavn samt ting du måtte have skrevet i fritekst, som eksempelvis breve til andre brugere eller indlæg i et forum. Dine personoplysninger opbevares kun så længe, at det er nødvendigt af hensyn til at opfylde formålet, medmindre andet er påkrævet i henhold til lovgivningen, herunder særligt bogføringslovens regler om opbevaring af bogføringsmateriale i 5 år.
Dine data opbevares hos vores hosting-udbyder, ActiveWebs A/S, Nørre Allé 22, 1., 8000 Aarhus C., samt i nogle tilfælde (f.eks. til udvikling/test af systemer) midlertidigt hos vores hovedkvarter, Liseborg Toft 66, 8800 Viborg. Sidstnævnte lokation sørger dog for altid at slette evt. testdata osv. efter brug, samt at være ansvarlig og ansvarsfuld med dine data.
Vi benytter følgende databehandlere / samarbejdspartnere:
Derudover viderebringer vi dine persondata, hvis der foreligger en dommerkendelse eller lignende i forbindelse med en sag hos politiet, samt ved mistanke om ulovligt indhold (se “Anmeldelser og fjernet indhold”).
Du kan altid gøre brug af nedenstående rettigheder, men må forvente, at der kan gå op til 1 mdr. før vi imødekommer evt. krav og henvendelser. I visse tilfælde, hvis det er en forespørgsel af høj kompleksitet, kan der gå op til 3 mdr. fra din henvendelse. Vi forsøger dog altid at vende tilbage hurtigst muligt.
Du har altid ret til at få indsigt i hvilke persondata, vi behandler om dig. Du har også altid ret til at få disse rettet eller slettet. Du har endvidere også altid ret til at tilbagekalde dit samtykke til vores behandling af dine persondata. I dette tilfælde vil vi kun opbevare oplysninger, som vi er retsligt forpligtet til, og vil slette alle andre persondata om dig.
Du må altid gøre indsigelse, hvis du ikke ønsker at vi opbevarer dine persondata, samt hvis du mener vores behandling af dine data er i strid med gældende regler eller dit samtykke.
Du har ret til at få en afgørelse om dit indhold, der er truffet automatisk, vurderet af en medarbejder.
Slutteligt har du altid ret til at få tilsendt dine persondata, som du har oplyst os, i tekst-format, som du så kan overføre til anden tjenesteyder.
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine persondata, kan du indgive din klage til Datatilsynet:
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at lave statistik for brugeres færden på siden, så vi kan blive bedre til at præsentere det indhold, du finder interessant. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies, og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Websitet anvender “cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og dit login, og udføre statistik. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Det er muligt at slette eller blokere for cookies.
Hvis du sletter eller blokerer cookies vil websitet ikke fungere, da vi bl.a. bruger cookies til at sørge for, du er logget ind på siden.
Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:
Senest opdateret: 12. oktober 2026
